Wendt & Sørensen A/S har siden grundlæggelsen i 1971 arbejdet med special kemi. Virksomheden har udviklet sig fra udelukkende at være orienteret mod det danske marked, til i dag at betjene kunder i hele Nordeuropa - fra spaforhandlere i sydtyskland til forbrændingsanlæg i Kiruna.

 

Wendt & Sørensen A/S har udviklet tekniske løsninger indenfor følgende områder: Filtrering af kondensat (kraftværker) - Adsorption af dioxin, furan og kviksølv (forbrændingsanlæg) - Adsorption af Trihalomethaner og Kloraminer (svømmehaller) - Kemisk adsorption af svovlbrinter (olieindustrien) - Adsorption af Dioxin og PCB/PAH i fiskeolie og vegetabilsk olie - Legionella fjernelse i spabade.

  

Vores 4 afdelinger udvikler, producerer og distribuerer produkter til reduktion af miljøbelastning og sundhedsfare i vand- og luftbårne systemer.

 

Vi er, og vil i fremtiden bestræbe os på, fortsat at være Nordeuropas førende virksomhed indenfor:

Desinfektion

Adsorption

Filtration